Pasningsmulighed

Der arbejdes jo ikke kun 8 - 16

Konservative vil have oprettet en daginstitution, hvor man kan få passet sine børn, selvom man har skæve arbejdstider.

Arbejdsmarkedet har ændret sig markant de senere år, lukkeloven er afskaffet, og mange har et arbejde, som skal passes uden for normal kontortid. Når universitetssygehuset er blevet udvidet, vil vi gerne tiltrække ansatte fra sygehuset til at bosætte sig i kommunen. Også her er der tale om mange ansatte, som har skiftende arbejdstider.

Køge kommune skal derfor kunne tilbyde mulighed for pasning døgnet rundt. Den første institution kan åbne som et forsøg, mens man undersøger behovet for yderligere døgnåbne daginstitutioner.